Welcome visitor you can log in or create an account

Følg os på Facebook Skov VVS på Facebook

 

Energirådgivning

Energi side

Sol, jord og luft er fuld af energi

En af vore kernekompetencer hos Skov VVS er energirådgivning. Danske familier bruger store summer på opvarmning i vinterhalvåret, og flere og flere ønsker køling i de varme somre. Det er heller ikke gratis.

Vi hjælper med at energioptimere jeres hus, lejlighed eller sommerhus, så I kun bruger det absolut nødvendige på varme og køling. Der er store besparelser at hente ved at gøre tingene rigtigt. Bare det at udskifte et slidt og utidsvarende oliefyr eller en ditto gaskedel med et moderne Weisshaupt-gasfyr kan spare jer for tusindvis af kroner hvert år. Mindre støj, mindre besvær og mere komfort er gode sidegevinster.

Har i et sydvendt tag, regner vi gerne på, om det kan betale sig for jer at få en pæn og moderne solfanger til produktion af varmt vand. Har i en passende stor græsplæne, vil det være oplagt at se på muligheden for et jordvarmeanlæg, der eventuelt i kombination med solceller hurtigt kan spare jer for mange penge - og naturen for masser af CO2.

I et sommerhus vil vi typisk se på, om et luft-til-luft-anlæg er den løsning, der mest økonomisk sikrer jer det rette indeklima året rundt. Og frostsikrer sommerhuset og dets installationer. Det er billigere, end I tror. Mange anlæg kan styres fra jeres smartphone, så sommerhuset er dejligt lunt, når I kommer. Det kommer I til at sætte pris på!

Ring til Skov VVS på 63 23 00 78, hvis I ønsker førsteklasses energirådgivning. Så kommer vi og giver et uforpligtende tilbud på energioptimeringsløsninger.

Eksempler på vore energiløsninger:

  • Varmepumper
  • Jordvarme
  • Luftvarme
  • Solfangere
  • Varmtvandsbeholdere
  • Fjernvarmeanlæg
  • Gulvvarme 
  • Gasfyr og -kedler
  • Træpillefyr
  • Radiatorer
  • Solceller
  • Aircondition
  • Ventilation